Tag Manager 360
Tag Manager 360 er et nyttigt redskab til at administrere dine tags på tværs af dine hjemmesider og apps.
Hvad er Tag Manager 360
Tag Manager 360 giver dig mulighed for at tilføje og opdatere dine tags med blot et par klik. Værktøjet har en funktion, der gør det muligt for dig at indhente oplysninger om alle dine tags – uanset, om der er tale om Google Analytics-tags, tredjepartstags eller andre tags.
Med Tag Manager 360 kan du spore aktivitet på tværs af dine hjemmesider og apps for bl.a. at få et indblik i konverteringer og remarketing. Desuden kan du benytte dig af systemets funktioner, der hjælper med at sikre et effektivt samarbejde i dit team og med resten af organisationen.
Hvad kan Tag Manger 360
Tag Manager 360 er et nyttigt redskab i forhold til at håndtere tagging på en let og overskuelig platform. Det gør det muligt for dig at tilføje nye tags såvel som at opdatere dine tags løbende, så du kan justere efter dine behov. Dette er særdeles brugbart, når det kommer til konverteringssporing, analyse af dine hjemmesider og remarketing. Med Tag Manager 360 er det nemt at arbejde sammen med dine kollegaer, og du kan bestemme, hvem der skal have adgang til hvilke sider.
Derudover indeholder Tag Manager 360 funktioner som Tag Sequencing, som lader dig vælge, hvilken specifik rækkefølge dine tags skal aktiveres i. På den måde kan du administrere, hvilken sekvens dine tags skal følge, så du har den fulde kontrol over forløbet.
Endvidere kan du sætte et tag midlertidigt på pause, så det ikke bliver aktiveret, men stadig gemmes, så du kan vælge at aktivere det på et senere tidspunkt – samtidig med at taggets triggers stadig gemmes, så det ikke skal justeres på ny, hvis du aktiverer tagget igen. Dette er ideelt til kampagner, som er tidsindstillede, eller hvis du ønsker at foretage fejlsøgninger.
Endnu en fordel ved Tag Manager 360 er dens funktionalitet i forhold til at styre, hvilket indhold den enkelte bruger ser på dine hjemmesider. Med andre ord er det altså muligt at skræddersy oplevelsen for forskellige brugere ud fra deres adfærd. Ved at indstille bestemte triggers kan du definere, hvornår et bestemt tag skal aktiveres for en specifik gruppe brugere, så de f.eks. bliver vist et bestemt stykke tekst eller en video, som andre brugere ikke skal eksponeres for. Du kan også administrere, hvordan dine tags skal agere alt efter, hvordan brugerne forholder sig til samtykke til cookies.
Hvorfor vælge Tag Manager 360?
Tag Manager 360 er et nyttigt redskab til at administrere dine tags på tværs af dine hjemmesider og apps. Det er hurtigt og nemt at indføre nye tags samt at opdatere dine andre tags, så du løbende kan optimere din tagging. Du har mulighed for at bestemme sekvensen for dine tags, så de aktiveres i den rækkefølge, som du ønsker. Ydermere kan du deaktivere bestemte tags midlertidigt og efterfølgende sætte dem i gang igen uden at have mistet de triggers, du har indstillet. Det er desuden nemt at skræddersy tags til bestemte målgrupper efter dit valg, så den enkelte brugeroplevelse optimeres.