Googel Analytics 360
Analytics 360 er nyttig, hvis du ønsker at få indsigt i alverdens data om dine kunders gøren og laden på dine hjemmesider og apps.

Hvad er Google Analytics 360 (GA 360)
Google Analytics 360 (GA 360) eller 360 Analytics er en del af Google Marketing Platformen og er skabt til at indsamle data og indsigter fra besøgende på dine hjemmesider og apps. Med Analytics 360 kan du analysere og måle på data med henblik på bedre at forstå, hvem dine kunder er, og hvordan de interagerer med dit brand. Der er altså fokus på forbrugeradfærd hele vejen gennem kunderejsen – lige fra første besøg til et eventuelt køb.
Hvad kan det?
Analytics 360 er ideelt, hvis du gerne vil opnå en større forståelse for, hvad der er karakteristisk for dine kunder, og hvordan de bruger dine hjemmesider og apps. Det kan forsyne dig med værdifulde indsigter i, hvilket indhold der fanger brugerne og på hvilken måde. Med den store gennemsigtighed i forhold til data er det muligt at analysere hver enkelt kundes adfærd på forskellige touch points i løbet af deres kunderejse.
Med Analytics 360 kan du komme helt ned i materien og fange dine kunders aktiviteter på forskellige parametre, herunder hvor lang tid de bruger på din hjemmeside, hvilke faner de klikker ind på, hvilke kanaler der fører dem videre til din hjemmeside og meget mere. Med denne dybere forståelse af dine kunders færden kan du nemmere forbedre din kommunikation og dit indhold, så det møder din kunde på det helt rigtige tidspunkt. Og hvad endnu mere værdiskabende er: Alle disse kundeindsigter kan nemt deles på tværs af din virksomhed, så både salg, markedsføring og e-commerce har den nyeste data at træffe beslutninger ud fra.
Endnu en fordel ved Analytics 360 er den store datakapacitet. Med den gratis standardversion af Google Analytics kan der gå op til to dage, før dine data bliver behandlet og gjort tilgængelige for dig. Til gengæld kan Analytics 360 i 98% af tilfældene sikre, at dine data står til rådighed inden for fire timer; en absolut nødvendighed for en datadrevet virksomhed.
Desuden er Analytics 360 i stand til at behandle flere milliarder hits pr. måned pr. hjemmeside i modsætning til den gratis version af Analytics, hvor begrænsningen ligger på 10 mio. Du opnår dermed større mængder data og således et større spillerum med Analytics 360.
Endvidere giver Analytics 360 adgang til tekniske supportspecialister, hvis du skulle rende ind i problemer. Med Analytics 360 følger nemlig en underliggende Service Level Agreement (SLA), der garanterer avanceret assistance fra et hold af eksperter samt en hurtig svartid.
Hvorfor vælge Analytics 360?
Analytics 360 er nyttig, hvis du ønsker at få indsigt i alverdens data om dine kunders gøren og laden på dine hjemmesider og apps. Alt fra besøgstid til konverteringer er indsamlet via Analytics 360 for at optimere dit indhold til den enkelte kunde. Med hurtig indsamling af betydelige mængder data kan du danne dig et helhedsbillede af, hvad der trækker dine kunder til dine sider og nemt dele det med dit team. Såfremt du skulle være uheldig og løbe ind i tekniske problemer, er Analytics’ support klar til at bistå dig, så det bliver løst hurtigt og smertefrit.